Ambulance Blues

Neil Young vendte tilbage til sin fødeby i 1965, fast besluttet på at bryde ind i Torontos blomstrende musikscene. Han var ankommet med sin Winnipeg-gruppe, The Squires, men deres folk-rock-lyd faldt for døve ører i Toronto. Selv det at ændre deres navn til Four to Go gjorde ikke en forskel. Så Young skilte sig af med sine bandkammerater og lancerede sig selv som solo-folksanger.

Inden han forlod Winnipeg, var Young blevet vild med Bob Dylans musik og lærte sig selv at spille Four Strong Winds, Ian Tysons Canada-refererende svar på Blowin’ in the Wind. Han havde også stødt på Joni Mitchell, som optrådte på Fourth Dimension coffeehouse med sin mand. Efter showet gik Young op til Joni, fortalte hende, at han havde sin egen folkesang og spillede Sugar Mountain for hende. Mitchell blev rørt nok af Youngs triste sang om fortabt ungdom til, at hun senere skrev en svarsang om livets cyklus The Circle Game.

På ni minutter lange Ambulance Blues tager Young os tilbage til ’the old folky days’ i Toronto. Han refererer til The Riverboat, et lille coffeehouse i Torontos Yorkville-kvarter, som var et tidligt mødested for folk-inspirerede kunstnere som Gordon Lightfoot, Bruce Cockburn, Joni Mitchell, Simon & Garfunkel og Arlo Guthrie. Linjen “Åh, Isabella, proud Isabella, they tore you down and plowed you under” refererer til Isabella Street 88, et gammelt udlejehus med billige værelser i Toronto, hvor Neil og Rick James opholdt sig i en periode. Det blev revet ned i begyndelsen af ​​1970’erne.

Herefter stikker teksten af i mere eller mindre abstrakte brudstykker, der udforsker Youngs følelser omkring kritikere, Richard Nixon samt hans forhold til CSNY. Linjen “You’re all just pissing in the wind” var et direkte citat fra Youngs manager Elliot Roberts vedrørende kvartettens inaktivitet. Young bekræfter i et interview fra 2023 på hans hjemmeside, at verset om ”a man who told so many lies” blev skrevet til Richard Nixon.

Ambulance er afslutningsnummeret fra Youngs femte studiealbum On The Beach (1974). Albummet var det andet i den såkaldte “Ditch Trilogy” af albums, som Young indspillede efter den store succes med 1972’s Harvest, der for alvor cementerede hans status som kæmpestjerne. On the Beach var inspireret af følelser af tilbagetrækning, fremmedgørelse og melankoli som svar på denne succes.

Klippet øverst er en live version af Ambulance fra The Apollo Hammersmith i London i 2008, hvor Young spillede hele seks aftener. Undertegnede var så heldig at være til stede på én af dem.

Back in the old folky days, the air was magic when we played, the riverboat was rockin' in the rain, midnight was the time for the raid.

— Neil Young

Back in the old folky days
The air was magic when we played
The riverboat was rockin’ in the rain
Midnight was the time for the raid

Oh, Isabela, proud Isabela
They tore you down and plowed you under
You’re only real with your make-up on
How could I see you and stay too long?

All along the Navajo Trail
Burn-outs stub their toes on garbage pails
Waitresses are cryin’ in the rain
Will their boyfriends pass this way again?

Oh, Mother Goose, she’s on the skids
Shoe ain’t happy, neither are the kids
She needs someone that she can scream at
And I’m such a heel for makin’ her feel so bad

I guess I’ll call it sickness gone
It’s hard to say the meaning of this song
An ambulance can only go so fast
It’s easy to get buried in the past
When you try to make a good thing last

I saw today in the entertainment section
There’s room at the top for private detection
To mom and dad this just doesn’t matter
But it’s either that or pay off the kidnapper

So all you critics sit alone
You’re no better than me for what you’ve shown
With your stomach pump and your hook and ladder dreams
We could get together for some scenes

Well, I’m up in T.O. keepin’ jive alive
And out on the corner it’s half past five
But the subways are empty
And so are the cafes
Except for the farmer’s market
And I still can hear him say

You’re all just pissin’ in the wind
You don’t know it but you are
And there ain’t nothin’ like a friend
Who can tell you you’re just pissin’ in the wind

I never knew a man could tell so many lies
He had a different story for every set of eyes
How can he remember who he’s talking to?
‘Cause I know it ain’t me, and hope it isn’t you