Day: marts 5, 2025

On the Way Home er åbningsnummeret på Buffalo Springfields sidste album, Last Time Around fra 1968 – men selvom den står som en af gruppens mest iørefaldende sange, er det faktisk lidt af en kuriositet i bandets katalog. Sangen er nemlig skrevet af Neil Young, men det er bandkollegaen Richie Furay, der synger lead-vokalen. Neil har senere selv taget sangen til sig og spillet den live utallige gange, ofte i en mere nøgen og følelsesladet udgave end den polerede version fra pladen.

Teksten handler om længsel og den svære overgang fra ungdommens drømme til voksenlivets realiteter – et gennemgående tema hos Neil. Allerede her anede man konturerne af den rastløshed og søgen, der skulle blive hans kunstneriske kompas i de kommende årtier.

En sjov detalje omkring sangen er, at den faktisk blev indspillet på et tidspunkt, hvor Buffalo Springfield reelt var ved at falde fra hinanden. Neil var allerede i gang med at planlægge sin solokarriere, og stemningen i studiet var mildt sagt anstrengt. Ifølge Richie Furay forsøgte de alligevel at samle sig én sidste gang og give sangen det løft, den fortjente – ikke mindst fordi Neils sangskrivning allerede dengang blev anset som noget ganske særligt.

I nyere tid har On the Way Home fået nyt liv som åbningssang på den legendariske liveplade Live at Massey Hall 1971, hvor Neil alene med sin akustiske guitar og et varmt, nærværende publikum løfter sangen til nye højder. Den version er for mange blevet den definitive udgave – og et smukt eksempel på, hvordan Neil Youngs sange ofte har flere liv, alt efter hvor og hvornår de bliver spillet.

The Old Laughing Lady er én af de mest stemningsfulde sange fra Neil Youngs debutalbum fra 1968. Sangen skiller sig ud på pladen med sin mørke, næsten spøgelsesagtige atmosfære, hvor Neil er akkompagneret af klaver, strygere og kor – et lydbillede, der peger mere mod barok-pop end den akustiske folk, mange ellers forbinder med hans tidlige periode.

Tekstmæssigt er sangen mystisk og åben for fortolkning, som så meget andet i Neil Youngs univers. The Old Laughing Lady kan være alt fra en figur i en drøm til en metafor for afhængighed eller døden selv.

En af de mere kuriøse historier knyttet til sangen stammer fra tiden omkring albumindspilningerne i Sunset Sound i Los Angeles. Producer David Briggs syntes, sangen lød for pæn i en tidlig version. Løsningen blev en håndfuld venner, som tilføjede korstemmer mod nummerets slutning. Det siges, at koret blev indsunget af en flok lettere berusede bekendte, som lige var kommet fra en stripklub på Sunset Boulevard.

Om det passer, ved kun Neil og Briggs, men uanset hvad, har The Old Laughing Lady en særpræget blanding af skønhed og uhygge, som har gjort den til en fanfavorit – især blandt dem, der sætter pris på Neil Youngs mere obskure perler.

En lidt mere frisk og fremadlænet version af Old Laughing Lady kan høres på MTV Unplugged fra 1993, hvor Young spiller nummeret solo – kun akkompagneret af sin guitar og en mundharpe.